Idag havde jeg muligheden for at komme på vandet igen, jeg kørte fruen på arbejde og var i Tejn omkring kl 0830, fik grejet gjort klart og satte kursen mod Nejlen, da jeg var ved Pelikanen begyndte jeg at sætte mit grej, ialt 8 stænger, 3 på hver downrigger og 1 dipsy i den ene side med et vogntog og en sideplaner i den anden side. Starten gik godt med fine lodninger, men ingen hug. Snowman kom på vandet og startede inde ved 10 eren, med indtil flere hug bla. på en 30 g Toby på sideplaner. Så jeg riggede om og satte kursen mod 10 eren og efter en times tid fik jeg endelig hug i 60 fod. En fin laks på 5.2 kg, blinket havde jeg iøvrigt byttet med en vaskehandske til Snowman;-) Jeg fik sat grejet igen og nærmede mig 10 eren, var der omkring 1515 og da det bliver hurtigt mørkt valgte jeg at bjærge mit grej. Da den sidste stang var tilbage (sideplaner med kobber Toby 30 g) tog den et fint udløb og jeg fik en ørred på 4.8 kg, iøvrigt fik jeg også en sild i 80 fod. Så dagen sluttede godt for mit vedkommende og der blev landet flere laks denne dag.

Simon # 110

 
se mere på www.damkilde.net