Hej

Søndag d. 6/5 skulle vi lige have en hurtig tur inden min bror skulle tilbage til København. Vi satte kursen sydpå og satte grejet ved silderyggen. Vi var i gang med at sætte den sidste stang, da hjulet på den ene sideplaner løb, vi tog grejet på riggen, mens hjulet stadig løb. Den tog 417 fod, vi tænkte “det bliver en god dag”. Efter lidt tid fik vi en fin laks i båden 11,5 kg. ny PR. Vi begyndte at sætte grejet igen, da den ene gik på riggen, det var en på 4.5 kg. Vi satte igen og denne gang kunne vi få en kop kaffe og lidt mad inden hjulet løb igen – det blev til en på 4 kg. kl. 13 begyndte vi at tage grejet, da der var fisk igen, men den stod af tæt ved båden. Så 3 laks og en der stod af på små 4 timer fiskeri, det er bare super.

Knæk og bræk

Kim Rønne-Nielsen