Endelig har blæsten lagt sig i en periode og et højtryk har fået solen frem, til en tur på Bakkerne. Der var en del trollingbåde i området både lokale fra Nexø og et par trollingturister var også kommet ud. Jeg sejlede sydpå hen over bakke ryggen og langs kanten på den sydlige del af Bakkerne. Endelig kom hugget, en laks huggede på en 60gr Toby i kobber i overfladen. Den kæmpede godt og da den nærmede sig båden så jeg til mit held, at laksen var fedtfinneklippet. Flot fisk på 8,38 kg og 100 cm. Skønt med en fisk man kan tage med hjem. Når jeg trollede videre indover, hørte jeg de andre både også fangede laks, men de fleste var vildlaks og måtte ud igen.

I land fik jeg Bendt Jakobsen som vidne til at kontrollere vægten med klubvægten og den manglende fedtfinne

Knæk og bræk

Anders