Hej med jer alle
Så blev det igen vejr til en lille tur ca 8 mil nø af Nexø.
Og nu er laksene ved at komme i hugget.
Startede dagen med et dobbelthug på riggen i 70 og 85 fod
Begge fisk kom sikkert i nettet selvom jeg var alene ude i dag,
John passer børnebørn, det skal jo også klares.
Denne tog en Ismo magnum i Hvid/Gul og sølv i 70 fod.
Fin fight med begge fisk som tog fine udløb og sprang i luften flere gange. 
Vel i havn blev den vejet til 10,90 kg og 102 cm  
Ps: Den anden fisk vejede 7,5 kg og jeg havde senere ved 1100 tiden
en god fisk på som tog Formandens den skævnæsede stive i 115 fod.
Men den stod desv. af ca 15 meter fra båden efter at have rullet rundt
flere gange i overfladen – samme størrelse – shit happens/ på den igen. 
Lejf K. Pedersen
“Titro”
.