Foredraget på Folkemødet blev ikke holdt af Stig Pedersen, men af kollegaen Gorm Rasmussen, som fik stillet flg. spørgsmål:
Hvordan kan det være, at vi på Bornholm får det samme negative svar med de samme uvidenskabelige argumenter fra biologerne på DTU Aqua, hver gang vi har ansøgt om at genoptage udsætninger af laks?
Begrundelsen lyder altid, at de bornholmske laks strejfer og at de forurener laksestammer i andre landes vandløb.
For det første: Hvad strejfning angår, så strejfer bornholmske udsætningslaks vel ikke mere end laks i alle andre udsætningsprojekter, og DTU Aqua har selv via undersøgelser dokumenteret, at strejfning kan minimeres kraftigt, hvis prægningen effektiviseres (Rapport af Stig Pedersen/Gorm Rasmussen o.a.: Forsøg med prægning af udsatte laks ved Nexø 2003-2008)
For det andet: Genetisk faunaforurening af laksestammer er åbenbart en myte, et følelsesmæssigt, måske religiøst og i hvert fald subjektivt, uvidenskabeligt postulat. Den nyligt afsluttede 2-årige undersøgelse i Rönneåen i Skåne viser, at åens laksestamme er genetisk intakt og identisk med den urgamle, oprindelige, selv om åen gennem flere år blev ’forurenet’ med 33.000 udsætningslaks andetsteds fra. Det fremgår af: Rapport fra 2013 af Stefan Palm, Tore Prestegaard, SLU, Institutionen för Akvatiska Resurser, Sötvattenslaboratoriet, Drottningholm)
På den baggrund lyder spørgsmålet: Hvad er den egentlige årsag til, at DTU Aqua afviser tilladelse til udsætning af laks ved Bornholm?
*
Hvad blev svaret? Desværre, det samme automatsvar med henvisning til ’forsigtighedsprincippet’.
Postmesteren