I proportionalitetsprincippet ligger, at der ikke må anvendes mere indgribende foranstaltninger, hvis mindre indgribende foranstaltninger er tilstrækkelige, og indgrebet skal som middel stå i rimeligt forhold til målet. Foranstaltningen skal også være egnet til at opnå det tilstræbte formål.
Svaret er i begge tilfælde nej!
For det første er rekreativt fiskeri efter laks ikke bestandstruende og har aldrig været det, og som det kan ses i skemaet er det en blandet landhandel af elve, der har brug for ‘beskyttelse’, og flere af dem udmunder f.eks. nord for den breddegrad, hvor man godt må fiske laks med fedtfinne. Det gælder bl.a. Vindelälven, Ljungan, Rickleån, Åbyälven, Kågeälven, Savarån og Lögdeälven og Öreälven som ligger i Västerbotten og nordligere.
Spørgsmål: Hvilke sårbare laksestammer i hvilke elve er der (udover Emån) her syd for restriktionslinjen ved Ålandsøerne?
For det andet beskyttes vildlaksene næppe særlig godt ved fangst og genudsætning, for det er jo sådan det foregår.
Andelen af vildlaks er langt større end andelen af fedtfinneklippede laks, forholdet er omkring 4/5:1, hvorfor lystfiskeren altså skal fighte, fange, afkroge og genudsætte flere vildlaks, inden han måske fanger en lovlig laks og stopper fiskeriet. Hvor mange af de vildlaks, som forordningen har til formål at beskytte, overlever behandlingen?
Knudefrit net og kroge uden modhager skal anvendes
Antal max stænger per båd
Kvote- og mærkningsordning som i Irland