Søndag morgen blæste det stadig en del, men vejrudsigten lovede at vinden skulle tage af midt på eftermiddagen, så jeg blæste med den friske vind ud til min plet på den nordvestlige bakkespids. Kl 10.00 var grejerne sat og stadig lod jeg vinden trække mig hen mod spidsen. Der var en båd øst for mig i det fjerne, som havde sat kursen op hen mod hvor jeg lå. Det var Martin som vidste jeg ville tage ud i området så vi sammen kunne opsøge laksene. Jeg skiftede kursen hen mod ham, men kom ikke langt i den afstikkende kurs før der var kontakt på den ene sideplaner. Det var dog kun et kraftigt rusk som ikke fik kroget laksen. Straks gik jeg i gang med at simulere spinstop ved trække  linen et par meter ind i båden og give slip. Det gav pote, laksen bed på og stangen huggede ivrigt i stangholderen. Samtidig kom der hug på den anden sideplaner i bagbord side. Skønt dobbelthug med to fine laks på godt 3 og godt 8 kg. Martin kom forbi mig og kørte ind i stimen og fik også en laks. Så var der dødt i en lang periode før jeg igen fik et dobbelthug med to små laks og efter at grejerne var sat kom et hårdt hug på min hjemme lavede stive bag en dodger. Laksen gav en god fight og vejede også 9,7 kg så det var igen en super flot fisk. Martin fik også en rigtig god fisk umiddelbart efter, så pladsen havde i den grad levet op til vores forventninger.