Onsdag den 16. November lykkedes det endelig at få hul i kalenderen til en trollingtur. Vejret var godt trollingvejr, og rygterne/efterretningerne gik på, at der var fisk lige uden for døren på Tejnestenen.
Hvorfor gå over broen for at hente vand – så turen gik til Tejnestenen, hvor vi satte grej. Fine spredte lodninger, og de andre både i området meldte om fisk også.
Efter nogle timer kom den første fisk, som jeg skulle tage, og den tog en Grizzly spoon i vinterfarver i 70 fod. Fisken viste sig at være en god spisefisk på 5,0 kg. rent.
Anden fisk kom til Marianne et par timer senere, og det var en flot fisk på 11 kg. Det var en rigtig luftakrobat, der lavede saltomortaler flere gange – spændende. Den tog den stive med grøn ryg efter en miniflasher.
M.v.h. Søren Dalberg-Pedersen