Som det fremgår af kalenderen på hjemmesiden er der juleafslutning onsdag den 11. december kl. 19 i Bills Hytte i Sandkås. Klubben sørger for gløgg og æbleskiver, mens øl og vand kan købes. Der er mulighed for fine gevinster ved deltagelse i årets ’julequiz for let øvede eksperter’ samt ’bankospil for begyndere og heldige’. Man må i anledning af julen gerne invitere sin bedre halvdel med (kone, kæreste, elskerinde), selv om der ikke er betalt husstandskontingent. Tilmelding er strengt nødvendig! Det skal ske til kasseren (bill@bornholmstrollingklub.dk) senest søndag aften! Husk det nu! M.v.h Bestyrelsen/Postmester