Kære medlemmer i Bornholms Trollingklub

Så er det snart jul igen, og traditionen tro går vi højtiden i møde med gløgg, æbleskiver, bankospil og håbløse quiz. I alle spil og konkurrencer er der fine præmier, dog hverken hele eller halve flæskestege, fede ænder eller lignende, men muligvis noget til at skylle den slags ned med – og andet grej.

Det foregår i Bills & Birgittes Trollinghytte i Sandkås torsdag den 13. december fra kl. 19.

Tillmelding til kassereren senest mandag aften (10. december) på mail: kas@bornholmstrollingklub.dk.

Mvh Bestyrelsen