Hej alle Trolling venner
Spinnelaks fra båd… en utrolig oplevelse.
Endnu mere fantastisk fiskeri Søndag d. 27/3
John og jeg var igen sydpå med Titro.
Dagen startede sløvt hele formiddagen, men over
middag tog det pludselig fart. Først mistede vi dog en god
fisk før vi fik dobbelthug på paravanen med 2 mindre fisk.
Lidt senere kom der rigtig gang i den igen med et 4 dobbelt hug
igen , stort set samme sted som om lørdagen.
Vi fik hug af 2 på riggen og 1 på paravanen. Tog grejet og da jeg
spolede hurtigt ind på en stang hvor der ikke var fisk, tog en 5 kg laks
blinket ca 10 meter bag båden og jeg så laksen vende og gå i dybet
med min blink og den blev hængende. Alle 4 kom i båden og da vi
slog maskinen i gang for at sætte grej på riggen var der pludselig hug
på den ene sideplaner. Den fik vi også ind.
Lidt senere sluttede vi dagen med laksen på billedet 12,6 kg på riggen i 25 fod.
Med 9 fisk ( 8 laks + 1 havørred på 2,5 kg) havde vi haft en rigtig rigtig god
dag og tillod os at nappe en øl da vi kom i havn.
Lejf
“Titro”