Kære medlemmer

Som i sikkert har hørt kom der en udmelding her i uge 38 om totalstop af laksefiskeri i Østersøen i 2022. Udmeldingen er kommet fra ICES som en anbefaling til Kommissionen som sender det videre til et ministerrådsmøde den 11-12 oktober, hvor forvaltningen 2022 vedtages. Så vi trollingfiskere, DSF, og mange andre som er påvirket af beslutningen, har travlt med at samle dokumentation og fakta så vi forhåbentlig kan overbevise kommisionen om at det er en meget dårlig ide at lukke trollingfiskeriet efter laks i Østersøen omkring Bornholm. Vi håber det kan påvirke beslutningen så vi stadig som minimum får mulighed for at fange en laks pr. mand i 2022. Så snart der er nye udmeldinger vil jeg hurtigst muligt holde jer orienteret.

 

Mvh formand for BTK

Anders