Kære medlemmer

Bornholmerlaksen starter som tidligere meddelt i denne sæson den 8. oktober med fri start fra de bornholmske havne. Aftenen før (altså 7. oktober)  inviteres klubbens medlemmer på Nexø Gl. Røgeri, hvor der serveres en fiskeplatte kl. 18 00. Drikkevarer betaler man selv.  Man er naturligvis meget velkommen til at sejle til Nexø og starte fra Nexø Havn, hvor der er fri bådeplads i weekenden og der er også mulighed for overnatning i en af de små hytter på havnen (dobbeltværelse med tekøkken) mod betaling. Er man interesseret i hytteleje, så giv bestyrelsen besked hurtigst muligt.

 

På førstedagen i Bornholmerlaksen er der opvejning kl 16.00 i Nexø og præmier/gavekort fra Checkpoint Marine.

 

Tilmelding til spisning  skal ske til bestyrelse@bornholmstrollingklub.dk senest 1. oktober 2022.

 

Prisen for at deltage i Bornholmerlaksen er kr. 300,-

Beløbet skal indbetales enten over nettet eller i Sydbank på konto nr.: 6060-0005228232 .