En bornholmerlaks skal ledsages af en historie, siges det, og historien her starter egentlig allerede om fredagen ( den 23. september), hvor det var et møgvejr at sejle til Chr.Ø i. Medløbende hård sø er absolut ikke afslappende at surfe i, når man sejler i en lille tupperware-båd, skal jeg hilse at sige! Men hvad udsætter man ikke sig selv for, når trollingklubben inviterer til middag på kroen på øen?! Smukt syn med 11 trollingbåde ved kaj, og tidligt på aftenen var også trollingfiskerne ved langbordet præsentable. Det varede ikke hele natten, det med at være præsentabel! Lørdagens sø var bestemt ikke noget at råbe hurra for, faktisk var det noget frygteligt slingrevand, så faktisk opgav jeg temmelig hurtigt at dalre rundt i trollingtempo og satte kursen hjemad i en noget behagelige fart, idet jeg tænkte, at der nok kom dage med behageligere vejr. Og minsandten – søndag morgen oprandt med bragende sol, total vindstille og Østersøen glat som et spejl, hvilket nok kunne friste til et par timers trolling uden for havnehullet. Efter halvanden times sejlads med grejet sat, huggede den flotte 5 kilos laks i 60 fod på et grønt, sortprikket Apex, som jeg havde byttet mig til hos John ved en grejaften sidste vinter. Hvor lange skal de her skide historier egentlig være? Mvvh Poul