Kære alle sammen
Så kom dagen hvor der var lidt forskelligt på programmet i BTK.
Den ekstraordinære generalforsamling blev afholdt på rekordtid med resultat at alle stemte for at vi fjerner en sætning i vores vedtægter for at undgå en engangsomkostning samt et gebyr på 300,- kr. pr. mnd. fremover.
Herefter gik vi over til præmieoverrækkelse af alle de fantastiske sponsorgaver.
Som I ser var der rigtig mange glade fiskere som vandt en af de dejlige præmier. Tak nok engang til vores sponsorer, uden jer går det ikke !
Efter overrækkelsen gik vi stille og roligt over til sommerfesten hvor 27 glade personer havde meldt sig til social hygge og noget fantastisk dejligt mad som var kreeret af Majlis og Steen. Stor tak til dem.
En dejlig afslutning på en fantastisk dag.