Hej Alle
Så var vi igen på havet den 22.3 efter 3 ture uden fangst.
Sejlede mod syd ned over Silderyggen og fik sat grejet med kurs mod Bob hvor vi opdagede at vandtemperaturen steg når vi gik vestover og det gav et udløb fra riggen i 60 fod med en laks på ca. 3 kg og 70 cm. Vi gik nordover og Kim fik også en mindre.
Vi satte derefter igen kursen sydover, ned og vende vest for Bob og gik så mod nord-vest hvor vi fik dobbelthug, og jeg kunne så lande min første rigtige Laks i år på 7 kg og 82 cm. Den anden fik Kim og mere må i få fra ham.
Dejlig dag med mange både i området og med livlig kontakt på radioen.
Knæk og bræk.
Finn Team Nielsen