Se de forskellige indlægstyper ved hjælp af menuen:

Laks – lod 41

Hej gutter

Hermed min største laks fanget ved fingeren onsdag den 19.feb.
14,36 kg og 112 cm. Vejet af Bill.
Knæk og bræk til jer.

Ole Madsen

Blogfisk 14.2.. lod 40

Hej alle

Så slog “Krummeluren” til igen, var ved stablen fredag, fik en dejlig fisk på sideplaneren, 11,4 kg 105 cm.
Knæk og bræk
Vh. Peter Kromand Larsen

Nexø 12. februar 2014. lod 39

Jeg skulle lige prøve en tur til Stablen for at se om ikke jeg kunne narre en laks til at tro at mit kobber blink var en lækker Brisling, det gik fint for en fin laks på 10,7 kg. 101 cm. tog blinket i 70 fods dybde.
Kim “ROLIGNU”

Bh,laks – lod 38

12-02-14
Var en tur ude øst om Svaneke ,fik dobbelhug i 110 og 90 fod , på lille og stor hvid stiv ,laksen vejer 9,50 kg. 98 cm.
Den var kradser i bugen af nogle kraftige klør.
Ib Rasmussen  ,Tytte,
Knæk og bræk til alle.

Så fik nybegynderen sin første laks, nord for Nexø denne huggede på ca 90 fod.
Men bare rolig venner den tager ikke jeres , da jeg ikke har fået mig tilmeldt.
Mvh. Bent / Catho- Nexø

Blogfisk 10/2 – Lod 37

Hej alle
 
Havde en fantastisk dag ved Stablen, havde lige sat grejerne da jeg fik  femdobbelt hug, fik dem alle sammen, fra 4,2 til 12,1 kg 110 cm. drejede rundt og satte ud igen, efter 10 min. var der trippelhug, fik kun den ene, 11,2 kg. overvejede at sætte ud igen, men valgte at sejle hjem.
Jeg fiskede under 30 min. effektivt, min bedste trollingdag nogensinde. Tommy Larsen og Tonny Johansen, bevidnede vægten i havn, da Leif var på arbejde.
Kunne være sjovt at komme i top 5, selv om jeg godt ved at den ikke holder.
 
Knæk og bræk
 
Vh. Peter Kromand Larsen

Bornholmerlaks 10-02-14- lod 36

Var en tur uden for Svaneke. Fik dette pragt eksemplar  a en laks på 11.7 kg og 108 cm.
Fantastisk vejr – sol og varme. Det siger vi velkommen til 😉
 
Hilsen Erling
Malou

Laksefiskeri i de gode, gamle dage

Det er vel ikke den skinbarlige sandhed, at gamle dage altid var gode, men hvordan var det egentlig med det erhvervsmæssige laksefiskeri? Hvad gjorde de gamle fiskere? Hvordan fandt de laksene? Hvordan var fangsterne? Osv. Det fortæller Alf Kuhre, som har fisket laks både i Østersøen og i Nordatlanten om. Han har også billeder på DVD at fremvise. Tid og sted: Onsdag den 12. februar kl. 19 i Bills Hytte i Sandkås. Der er kaffe og kage, så tilmeld dig til kassereren (bill@bornholmstrollingklub.dk). Mvh Postmesteren

 

 

Generalforsamling 4. marts

Bornholms Trollingklub

indkalder, ifølge vedtægterne, til ordinær

Generalforsamling

på Verona i Sandvig,

tirsdag den 4. marts 2014 kl. 18.00.,

 

Husk at forslag til bestyrelsen skal være

fremsendt senest 14 dage før

generalforsamlingen.

 

Efter generalforsamlingen serverer bestyrelsen en

varm ret (kr. 50,-) øl , vand og vin kan købes.

Vil du deltage i spisningen skal Bill, senest 1. marts,

have din tilmelding på tlf.: 40412855 eller pr. mail :

bill@bornholmstrollingklub.dk  

Bestyrelsen

 

Bh,laks-lod 35

05-02-2014
Jeg tog en tur nord for Stablen og østpå fik en laks på 8 kg. 93 cm. Tog på riggen i 35 fod på en guld Tobi 35 g.
Vh Ib Rasmussen  ,Tytte,

BH laksen 2. feb. 2014 – Lod 34

Hej

Så blev det endelig min tur til at fange en laks – og så på hele 9,9 kg. og 94 cm. Emoji
Den blev taget en mil nordvest for Bob. 
Knæk og Bræk!
Peter Løvendal Pedersen, Aakirkeby

1. laks i 2014 – lod 33

Så kom jeg på havet. Først bed en laks på 13,90 kg og 109 cm. Som blev landet 
Derefter  vi fik trippel hug hvor vi  landende den på 5,9
mistede 2 den ene rettede krogene ud, den anden smut bare.
Til jer der ude, så er der nogle store derude.
Knæk & bræk til alle.
 
Med venlig hilsen
Kasserer
Bill Richemeier Hansen
Mobil: +45 40 41 28 55
 
 

BH laks søndag d. 2/2- lod 32

Hej til alle
Endelig en søndag med godt vejr d. 2/2
En lang formiddag sydpå uden hug, men over middag skete der så lidt.
Fik denne på 35 gr kobber blink på paravanen.
Fin fed laks på 92 cm og vejede i havnen 8,95 kg.
Billedes kvalitet er lidt dårligt da det blev sent
Vi fik i indsejlingen til Nexø inderhavn en stor jutesæk og 2 m nylontov i skruen og gik i stå,
Godt at man har en inspektionsskakt så det var forholdsvis let at få ud, men koldt vand….  
Sidegevinsten til John og mig i dag  var 2 blanke havørred på  1,5 og 2 kg.
Fine fisk til ovnen, mums.
 
Lejf K. Pedersen
Titro
 
 
 
 
 
 
 
 

Min 1. Bh laks 2014./ lod 31

Så var det endelig stille vejr og +grader, så en hurtig tur sydøst for Arnager skulle prøves. Der var dog stadig lidt gammel sø, så båden bankede sig ud på pladsen. Grejerne kom i vandet og kursen gik sydover. Temperaturen i overfladen svingede fra 2.7-3.1 gr. Først efter godt et par timer kom hugget på den dybeste agn i 120 fod. En skøn laks på godt 4,3 kg og 82 cm tog den stive som var monteret bag en dogder. Skønt, så er der stadig laks. Så i øvrigt en sæl på vej ud til pladsen.
Anders  

Trøstpræmie

 
Det var godt nok koldt derude i dag – dog ingen frost, men hård vind og bølgegang. Selv i møgvejr kan skipperen hos Verona Sportsfiskeri alligevel både få solen til at skinne kortvarigt og finde laks! Først mistede jeg en 10+ – jeg er blevet gammel og rusten, siger Per – men senere skinnede solen og det lykkedes at ‘banke rust’ og hive en 6-kilos indenbords. Knæk & Bræk PS
 

Åbent brev til Folketinget

 
Så gør dog noget!
Der er ingen tvivl om, at det skånsomme, bornholmske kystnære fiskeri efter laks og torsk p.t. er alvorligt truet, og at fiskerne derfor i den nuværende, katastrofale situation skal have hjælp – muligvis i form af økonomisk bistand og i hvert fald ved regulering af sælbestanden. Det må være muligt at redde de små bornholmske fiskere fra økonomisk ruin. Lige nu skal der gøres noget mod sælernes hærgen i de skånsomme fiskeredskaber som garn og krogliner. Det er jo meningsløst, at et fantastisk projekt som Havfrisk Fisk skal kuldsejle på Bornholm, fordi myndighederne forholder sig passivt til eksplosionen i sælbestanden.
 
På længere sigt skal der helst være plads til både fiskere og sæler, for når det er gået så galt, som det vitterligt er nu med landinger af små, magre torsk helt ned til 35 cm på Bornholm, er det imidlertid ikke kun sælernes skyld. Torskefiskeriet er smadret og har været for nedadgående længe:
‘Landingerne af Østersøtorsk er af stor økonomisk betydning for Bornholm. Derfor har faldet i fangsterne ramt øen hårdt. Alene fra 1999 til 2003 er landingerne faldet fra knap 24.000 tons og en
værdi på 254 millioner danske kroner til 11.500 tons og en værdi på 125 millioner kroner i 2003.’
                                            (DTU Aqua: En hjælpende hånd til Østersøen, 2005).
 
I 2003 var der kun 5 sæler ved Ertholmene! Det var næppe deres skyld, at de bornholmske landinger af torsk blev mere end halveret!
 
‘Hvis torskebestanden kommer sig, skal fangsten af brisling muligvis begrænses.
Torskebestandene bliver stadig mindre, da marinbiologernes anbefalinger ikke bliver fulgt. ICES (the International Council for the Exploration of the Seas) sætter årligt fiskekvoter, men medlemslandene kan selv bestemme, hvorvidt de vil håndhæve dem eller ej. Hvert eneste år bliver størstedelen af den vestlige torskebestand i Østersøen fanget. Fangsterne inkluderer fisk, der er for små, og til tider har de samlede fangster været større end hele den kønsmodne del af bestanden.
Tilstanden for den østlige torskebestand er endnu mere bekymrende. Gyde-bestanden faldt drastisk efter de tidlige 1980’ere, og er nu kun på en ⅓ af det anbefalede niveau. Siden 1990’erne er bestanden blevet alvorligt overfisket i forhold til dens tolerance og reproduktionsevne.’
                                            (‘Nordens Natur frem mod 2010’).
 
Bevar det skånsomme, kystnære, bornholmske fiskeri, regulér sælbestanden nu, få stoppet kæmpetrawlernes overfiskeri –  og få så for pokker implementeret den handlingsplan for Østersøen, som blev fremsat i 2010!
 
                                                                                       Bornholms Trollingklub
 
 
 
 
 
 
 

Bådudstilling

 
Der er som bekendt ikke nogen udstilling i Bella, men båd- og grejbranchen har etableret et alternativ i de gamle ’lokomotivværksteder’. Se mere på http://www.cphmaritimfestival.dk/.
Hvis nogen ikke kan vente så længe, så er der bådmesse i Gøteborg om få dage : fra 1. – 9. februar med en speciel lystfiskerdag den 2. Se mere på http://www.batmassan.se/.
Mvh Postmaster
 
 

App til fredningszoner

På seneste klubaften snakkede vi om gode app’s  til smartphone/iPhone– her er én til kystfiskere og bådfiskere, der dørger langs kysten. De fleste fredningszoner er godt nok ophævet for i år, men download nu, så er du klar til næste sæson:  

Genial App til lystfiskere

Det har altid været svært som tilrejsende lystfisker at finde ud af, hvor vandløbenes fredningszoner begynder og ender – ikke mindst på Bornholm, hvor der på et forholdsvis lille kystareal er hele 26 fredningsbælter. Det er blevet meget nemmere nu – i hvert fald for lystfiskere med en smartphone/iPhone. Destination Bornholm har lagt et gratis kort ind på PDF Maps, hvor man kan få praktisk information og alle mulige oplysninger om attraktioner, osv. Det mest interessante for lystfiskere er imidlertid, at alle fredningszoner er tydeligt afmærket på kortet, og at app’en bruger det indbyggede navigationssystem til at fortælle, hvor du og din telefon befinder dig. Hvis man altså står i fredningsbæltet, er det bare om at bevæge sig til den ene eller anden side, indtil markøren på telefonen viser, at du nu er udenfor og kan fiske helt lovligt. Det er enkelt at få installeret den smarte App: hent ’Avenza pdf’ i App Store eller Google Play, og når det er gjort, kan du klikke på ’Tourist > Europe > Denmark > Kortguide-Bornholm. Den samlede datatransmission er ca. 100 MB. Det hele er gratis- også efterfølgende offline, for når App og kort er downloadet, så hentes der ikke yderligere data.

Mvh Poul Stadler

 

 

Sæl problemer.

 
Vedhæftede billede blev taget af undertegnede på Tejn Havn i går, hvor en erhvervsfisker havde en fangst på 41 laks hvor de 31 var ædt mere eller mindre af sæler.
Vi må tænke på de biologer der sidder og dræber deres eksistens, samt vores  interesse i trolling  som giver Bornholm  en stor omsætning samt gæster i offseason tiden. 
Nb. Stå sammen om Bornholms trollingklub ( jo flere vi er des stærkere står vi.)  
Knæk & bræk tl jer alle. 
 
Med venlig hilsen
Kasserer
Bill Richemeier Hansen
Mobil: +45 40 41 28 55
 
 

Bh,laks – Lod 30

15-01-2014
En kort tur til området ved torskerenden blev belønnet med en laks , fanget i overfladen, på 9 kg. 100 cm.
Knæk og bræk  Ib Rasmussen  ,Tytte,

Stor laks – Lod 29

16.640 kg 120 cm fanget sydvest hasle. Tog 1270 fod før der var ryddet. God fight. Apex. I overfladen. Laksen er kontrolleret af Bill. Mvh Kim C

Nexø 14. januar 2014 – Lod 28

Hej med jer.
Så lykkedes det, jeg var en tur syd på, nede ved Stenpletten der fik jeg en fin laks på 5,6 kg. 81 cm den tog et kobber blink på sideparavanen.
Mvh. Kim “ROLIGNU”

Efter måneders pause

Endelig så lidt blæst, at det var muligt for ældre mennesker at kunne åbne grejskuret, tage på havet og vende hjem med en laks! Poul S

  

Klubaften

Hej BTK-medlemmer
Onsdag den 15. januar kl. 19 er der klubaften i Bills Jagt & Trollingstue i Sandkås. På programmet står bl.a.: 1)’relevante apps til din smartphone’/Per Sjøstrøm. 2) Gode råd vedr. VHF/ Simon Damkilde og hvis der er tid ’lidt navigationshistorie’.
På bestyrelsens vegne/Postmaster
 
 
 

Lod 26

Hej.var lige ude for at se om vi kunne fange en julelaks.det blev til et dobbelthug,hvor vi fik 2 fine laks hvoraf den ene var på 10,2kg og 93 cm lang og en konditionsfaktor på 1,27.julehilsen fra team attle.26/12-13

  

Endelig på havet igen.

Hej alle

Så kom jeg endelig på havet igen,  havde Kasper med, vejrudsigten lovede godt vejr fra morgenstunden, med opfriskning over middag, vi tog på Lerhagen.Vi havde lige sat grejerne da Jan fik dobbelthug lige foran os, fedt så var der jo fisk i området, der skete bare ikke noget hos os, efter et par timer fik vi selskab, en sæl, den fulgte os i 45 min.den holdt sig på ca. 100 m. afstand, vi hev op og skiftede lidt om på blinkene, pludselig skete der noget, to hug på riggen, som dog ikke udløste, lidt efter så Kasper en springende fisk bag den ene sideplaner, den havde taget “Krummeluren”, efter en kort figth fik vi den i nettet, 3,5 kg sølvtøj, dejlig dag.
Godt nytår
Vh. Peter Kromand Larsen

bornholmer laks 14/12-lod 25.

Hej alle samen så lykkes det endelig at komme på havet igen.sejled ud til Præstehænget og satte grej og der gik ikke længe så var der 4dopelt huk.satte ud igen og en time tid efter var der dopelt huk.den ene en fin fisk på 7.3 kg.88cm lang. en goddag med fint vejer. Hilsen Jens

KLubaften /Juleafslutning

Som det fremgår af kalenderen på hjemmesiden er der juleafslutning onsdag den 11. december kl. 19 i Bills Hytte i Sandkås. Klubben sørger for gløgg og æbleskiver, mens øl og vand kan købes. Der er mulighed for fine gevinster ved deltagelse i årets ’julequiz for let øvede eksperter’ samt ’bankospil for begyndere og heldige’. Man må i anledning af julen gerne invitere sin bedre halvdel med (kone, kæreste, elskerinde), selv om der ikke er betalt husstandskontingent. Tilmelding er strengt nødvendig! Det skal ske til kasseren (bill@bornholmstrollingklub.dk) senest søndag aften! Husk det nu! M.v.h Bestyrelsen/Postmester