Per gav et spændende foredrag om det fantastiske testfiskeri han og mange andre både havde oplevet, oppe nord for Skagen havn. Per havde tungrejer med som Gnom havde brugt til fiskeriet. Voldsomme hjul og stænger som kan klare 130 lbs, hvor vi bl.a. forsøgte med en fjedervægt at simulere hvor hårdt bremsen står når tunen hugger. Vi så også de grove liner og kroge der skulle til for at fange de kæmpe tun på over 200 kg. Per forklaring hvordan det var muligt at være med, selvom det er en dyr sport både i grejer og brændstof. Så det var meget inspirerende og fristende hvis det fortsætter med de fantastiske tun i dansk farvand. Hyggelig aften i Bills hytte med kaffe og Birgittes gode kage.
Knæk og Bræk Bestyrelsen