’Vil du være med til at sæsonflytte min båd til Søndre Bådehavn kl.11 i dag, så kan vi jo fiske lidt på vejen’? spurgte Per Sjøstrøm. Og selvfølgelig vil man det, når man som jeg ikke har havfisket i mere end tre måneder! Godt nok vrimler det ikke lige for tiden med laks som i de’ gode, gamle dage’, men frisk luft, bølger og grejtræning er jo også fint nok til at få banket rusten af krop og sind. Vi satte grej nordvest for Hammeren og sejlede sydover uden at se det mindste fnug på ekkoloddet, men så alligevel – ud af det blå og efter et par timer – huggede en laks på snigeren, og jeg kunne godt mærke, at det var en god fisk – og senere fandt vi ud af, at det også var en speciel fisk: Hele 122 cm lang, men kun 13,58 kg tung, hvilket jo er temmelig lidt i forhold til længden. Enten er der tale om en laks oppe nordfra – fra en af Bottenhavets elve, hvor der jo findes laksestammer med langstrakte individer eller også skyldes misforholdet mellem længde og vægt reduceret fødeindtag, fordi laksen på et tidspunkt har været i nærkontakt med et garn, en krogline eller måske en sæl. Den ene side var arret, og gattet var ’skåret’ op, som det kan ses på medsendte foto. Det betyder dog ikke det mindste i forhold til oplevelsen ved at fange laksen og glæden senere ved at spise den i røget tilstand. Knæk & Bræk Postmester P